Fars Hjørne – Fars Nytårstale

Godt nytår fra os alle 3!

Et år er gået, og et nyt begynder. Præcis som det plejer. Jeg har fået kæmpet mig fra sofaen, og føler mig nu endelig i stand til at kunne formulere mig nogenlunde fornuftigt og forståeligt. Jeg ville egentlig gerne have holdt talen live på TV, men DR har ikke svaret på mine e-mails, så det må blive næste nytår.

2014 var noget nær det bedste år jeg har haft. Når jeg kigger mig over skulderen og ser alle de gode minder som året bragte mig, bliver jeg helt varm og glad indeni. 2013 sluttede på et højdepunkt, da årets klimaks kom i december, da Birgitte og jeg besluttede at vi skulle da have os en af de der babyer, og den gode stemning fortsatte direkte ind i nytåret, og så var tonen for 2014 ligesom sat. Allerede i februar stod vi med en positiv graviditets-test, og der gik min verden under. På en god måde. Ikke som en dommedags film med vulkaner, jordskælv, og lynnedslag, men nærmere som om jeg blev vendt om, og fandt ud af at jeg havde stået på hovedet hele mit liv, og nu skulle lære at forstå verdenen på ny. Det første stykke tid efter Birgitte var blevet gravid gik med at jeg vidst ikke rigtig havde fattet det endnu. Jeg fortsatte som jeg plejede, og fortrængte lidt at mit liv havde ændret sig helt uigenkaldeligt. Men der gik nu ikke lang tid før realiteten bundfældede sig hos mig, og derefter tog jeg det lynhurtigt til mig at jeg skulle være far.

Mens jeg gik og forestillede mig hvordan det nu skulle blive at være far, var jeg i praktik på mit studie. Det var første gang at jeg var ude og snuse til hvad det vil sige egentlig at være læge. 8 uger på fuldtid på Horsens Sygehus, og det var en helt igennem vild oplevelse, og et kæmpe reality-check, som også virkelig fik hamret det ind i hovedet på mig at jeg slet ikke anede hvad det i virkeligheden betyder at være læge. Så hele mit forår og min sommer gik på at justere mit verdensbillede – både i forhold til mit privat liv, og mit kommende professionelle liv. Et par store omvæltninger synes jeg selv, men det var alligevel en fantastisk tid. Birgittes graviditet var hård til tider, og der var masser af smerter, bekymringer, og trøste-chokolade – men når jeg ser tilbage på det sidste år falder alt det i baggrunden, og alle de gode ting står helt klare, og efterlader mig med et indtryk af en skøn graviditet, hvor vi nød vores sidste tid som bare os to, og var mere kvalmende forelskede end nogensinde før. Forårets forelskelse kulminerede da også med at vi blev gift i maj så vi rigtig kunne tvære det op i folks ansigter hvor fedt det er at være unge, forelskede, og gravide. Det var en lækker følelse at lave post-bryllup facebook-opslaget.

Efter jeg så havde brugt hele året på at finde ud af finde ud af hvem jeg mon er som ægtemand, læge, og kommende far fik jeg endnu engang vendt min verden på hovedet da Birgitte pludselig besluttede sig for at nu gad hun ikke være gravid mere! Hun spurgte ikke engang om jeg var klar! Meget ubetænksomt synes jeg! Sim-sala-bim, så var jeg pludselig nogens far, og alt det arbejde jeg havde lagt i at lære mig selv at kende på ny var totalt spildt, for nu var jeg pludselig en helt anden person igen-igen. Og efterhånden som jeg så har lært den her nye mig at kende, har jeg besluttet at jeg nok er blevet mit yndlings-jeg efter jeg er blevet far. Det er sgu lige noget for mig synes jeg. Årets sidste måneder er gået med at finde ud af hvem jeg er som far, hvem Birgitte er som mor, og hvad Nohr egentlig er for en fisk. Og han er en god fisk, ja han er faktisk et stjerneskud med ekstra rejer så god er han en fisk. Men alt det om Nohr ved I jo godt, og jeg lover at der nok skal komme masser mere af ham resten af året.

Det var min nytårstale. Året der gik for mig, i store træk. Den handlede mindre om verdens situationen end jeg først havde regnet med, men jeg har sgu også haft lidt svært ved at følge med i hvad der sker ude i resten af universet, når jeg har været så opslugt af min baby-rus. Jeg håber at I alle sammen har haft en god og sikker nytårsaften, sammen med familie og venner, og at mit lille indlæg kan fungere som en trøst oven i tømmermændende.

Jeg håber vi kommer til at ses mange gange i det kommende år,
Gud Velsigne Danmark.