Min ærkefjende!

Fars Hjørne – Når Mor er syg

image

Endnu en torsdag, endnu et indlæg. Som I trofaste læsere nok har lagt mærke til, har der været lidt stille på bloggen den sidste uge. Mor er nemlig blevet syg. Det vil sige at Nohr og jeg har haft ekstra meget kvalitets-tid bare os to i den forgangne uge.

Og når jeg siger at Mor er blevet syg, så er det sgu ikke for sjov. Vi snakker ikke om en lille snue, eller en mild hovedpine som er kureret med en god lang lur. Nej, vi taler om høj feber, svedeturer, ondt i alting og total mangel på energi – faktisk bare ren elendighed. Så det har været op til mig at spænde livremmen og agere manden i huset. Det er fandme hårdt at skulle spille Single Far i en uge kan jeg godt fortælle jer!

Det er sgu hårdt at skulle op selv om natten fordi ungen beslutter sig for at morgenmaden ikke kan vente og skal serveres NU – kl.12 og natten, og igen kl.03, og igen kl.06. Altså jeg har da været far i et stykke tid, og ved godt at man skal op om natten flere gange, men vi plejer jo at være to om det. Men nu skal jeg både fodre, bøvse, skifte og putte den lille mand helt selv. Jeg tror også at det er ekstra hårdt fordi, mens Nohr og jeg kæmper med tis, lort, og modermælks-erstatning over det hele, så sover Birgitte sødt og har ikke andet at bekymre sig om, end at holde dynen varm og prøve på ikke at vågne fordi både Far og baby skriger i frustration – og der midt om natten er det lidt svært at holde for øje at hun jo er syg, så jeg står oppe ved puslebordet og bliver totalt bitter over at det ALTID er mig som laver ALTING. Heldigt for Birgitte at hun bare sover, for det går altid hurtigt over når jeg, mere død end levende, får fundet vej under dynen igen og indser hvor vigtig en opgave det egentlig er, at holde dynen varm.

Og i dagslys, når jeg tænker tilbage på natten, så er det sgu ikke så slemt. Nej jeg fristes næsten til at sige at det er helt hyggeligt at holde privat herre-fest med min lille ven midt om natten. De sidste par dage har Nohr og jeg også sneget os ind på sofaen når det bliver morgen og han ikke synes vi skal sove længere. Så kan vi hygge os, og mor kan få lov til at sove ud.

Det er hårdt at være Single Far, men det er sgu ligeså hårdt lige pludselig at blive barnløs igen. Det oplevede jeg da jeg blev ringet op om søndagen og fik at vide jeg skulle arbejde mandag. Så tog Birgitte ungen på nakken og drog hjem til sine forældre for at få lidt hjælp til børnepasningen – og så var jeg Far alene i verden. Og jeg har altid elsket at være alene; elsket at have en hel weekend til bare at glemme alt ansvar og verden udenfor, mens jeg spiller computer og æder junkfood uden bekymring for at lejligheden og min krop går i forfald omkring mig. Men sådan var det ikke denne gang. Sådan en halv søndag kan sgu blive utrolig svær at fylde ud, når man pludselig er blevet vant til altid at have en lille ven at snakke med.

Men præcis som det altid går, er sygdommen ved at fortage sig og er nu blevet reduceret til en slem hoste med tilhørende ondt i halsen. Så nu er den lille familie samlet igen, og Single Far hatten er blevet lagt på hylden igen, hvor den er klar til næste gang det bare bliver Far og hans lille hjælper som skal klare husholdningen.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min ærkefjende!