Om at være dårlig til at gå på udsalg

image

Jeg har altid været ekstrem dårlig til at gå på udsalg. Det er ikke fordi jeg ikke har gjort forsøget, jeg kommer bare altid hjem med en hel masse tøj, som jeg har betalt fuld pris for.

Nu har jeg jo så fået en mere end mig selv at shoppe tøj til, og der ser det helt anderledes ud. Nohr har fået flyverdragt til næste år, en masse lækkert uldtøj til resten af vinteren, og en masse lækkert tøj til både forår og sommer. Alt sammen købt med gode procenter! Ja, jeg er ret stolt af mig selv!

… Men det bliver bedre! Jeg fandt dælme også to skjorter, den fedeste t-shirt og et par sko til manden! Og så fandt jeg da også lige en kjole, et sæt med nederdel og bluse, og et par støvler til mig selv. Alt sammen til halv pris! Jeg styrer bare til udsalg nu! Og jeg har endda også regnet ud hvorfor!

Jeg har en tendens til altid at købe tøj fra de samme mærker. Jeg ved at det falder i min smag, og at kvalitet og pris er i orden. Det er ikke fordi jeg ikke interesserer mig for mode, eller for at finde noget nyt, det er bare altid lettere at gå hen hvor man kender varerne.

Problemet er bare, at når så tøjet kommer på udsalg, så har jeg jo set det mange gange i den tid det nu har hængt i butikkerne, og så har jeg også købt det jeg gerne vil have da det kom frem, eller også er har jeg nået at blive træt af det inden jeg nåede at købe det. Derfor kommer jeg altid hjem med de nye varer.

Her kommer så løsningen: Jeg gik da bare ind i nogle andre butikker end dem jeg plejer at shoppe i, og der var jeg sjovt nok ikke træt af at se på det sammen tøj igen og igen, og ejede heller ikke noget af det i forvejen. No shit Sherlock! Jeg endte med at stå og sortere i bjerget af must-haves, for finansministeren synes altså ikke at vi havde råd til at tømme butikken helt!

Det lyder som om jeg shopper hele tiden, når jeg kan nå at blive træt at tøjet mens det hænger i butikkerne. Det gør jeg ikke, men når man har sine daglige gåture, eller ærinder nede i Aarhus midtby, så ser man altså en del, og der ryger også noget med hjem engang imellem.

Når dette indlæg er udgivet, lukker jeg computeren og sætter mig på mine hænder. Der er nemlig vildt meget, lækkert børnetøj på udsalg online..

Uld, uld, uld – og et udsalgstip!

Joha

Jeg har på det seneste været på uld-rov, og har fundet nogle gode tilbud på uld fra mærket Joha, som jeg er helt vild med. Jeg elsker selv at have uld på, og derfor skal Nohr da også have den fornøjelse.

Jeg klikkede lidt hjem til Nohr i de næste størrelser, da Stylepit havde udsalg. De stribede heldragter på collagen er lavet i uld/silke, og de er bare så bløde. Nu håber og beder jeg bare til at de også gad lave dem i en størrelse som jeg kunne passe. Jeg er helt sikker på at de ville klæde mig! (Jeg er ret vil med afslapnings- og nattøj, som jeg også har skrevet om her.) Hvis de så kommer igang med at producere heldragter i størrelse mor, så vil jeg i mellemtiden forsøge at overbevise Mathias om, at jeg ville være herre lækker i sådan en sag.

Generelt er jeg helt vild med uld og alle dens gode egenskaber, som jeg ikke vil gå nærmere ind i her, det er der andre der beskriver langt bedre end mig. Nohr har uld-undertøj på hver dag, i form af en bodystocking, og nu er vi også begyndt med nattøj i uld, da han er blevet mester i at sparke dynen af. Begge dele vil vi fortsætte med hele vinteren. Så er vi sikre på at han kan holde varmen, og skulle han få det for varmt, bliver han heller ikke kold af sved. Både sundhedsplejersken og en vuggestuepædagog jeg har talt med holder også på, at det er helt suverænt med et lag uld inderst. I tilfælde af børn med sart hud, så kan der også fåes uldtøj med superblødt bomuld på indersiden. Så kan man stadig få uldens egenskaber. Sådan en sag har vi da også prøvet, nemlig den med fårene. Den grå dragt er ren uld, og vi har nu haft den i flere størrelser da den bare er så lækker.

Jeg elsker følelsen af at kunne forkæle Nohr med noget ekstra lækkert tøj, og vide at han er klædt behageligt på. I sidste ende er det nok mig der får mest ud af det!

Dette indlæg er ikke sponsoreret, jeg er bare helt vild med uld – i sær fra Joha, fordi det er så blødt. Joha kan tjekkes ud her.

Hvis nogle skulle være nysgerrige holder Magasin udsalg, både online og i butikken fra kl. 17 på torsdag, med 20% på stort set alt i hele butikken, også Joha. Tippet og anbefalingen er hermed givet videre.

Sygdom på retur og Mors ønsker

Så er det vist tid til at få lidt gang i bloggen igen. Sygdommen er ved at slippe sit tag i mig, og jeg har da som end også været en tur i Magasin. Skønt at drengene har været så søde og hjælpsomme, eller Mathias har, men jeg er sikker på at Nohr også ville have hjulpet hvis han kunne. Næsten skræmmende at se hvor godt de klarer sig på egen hånd!

I Magasin fik jeg fået taget hul på julegaveindkøbene, og fundet lidt mere inspiration til hvad man kunne ønske sig. Her er nogle ting som jeg i hvert fald ville elske at se under træet juleaften.

Unavngiven præsentation

Silke skjorte – Magasin 499kr / T-zone Peeling – Pudderdåserne.dk Musthave 195kr / Weekend Bag – Soft Gallery 349kr / Mascara – Helena Rubinstein 270kr

Jeg havde en forestilling om at der ville være mange flere ting, men det meste jeg ønsker mig er vist babytøj til overpriser – og babytøj er ikke ligefrem en mangelvare i det her hjem! Har forresten lavet nogle gode erobringer på den front, men det må lige blive en anden dag. Mathias foreslog dog (nok ret ironisk desværre), at man jo kunne fylde tasken med matchende babytøj. Det var jo ikke en helt dum idé!

Dåbs- og Julegave Ønsker til Nohr

lirumlarumleg.dk

Bobles Krokodille 699,95 / Bobles Kylling 249,95 / Bobles Tumlegulv 499,95 / Retro Gå-bil 719,95 / Wheely Bug Bi eller Mus 649,95 / Jellycat Ræv 199,95 / Sebra Puttekasse 249,95 Alle fundet her.

Nohr

Fjällräven (også fin i brun) 549,00 her / Muldvarpen… 147,45 her / Mickey SoftPal 259,00 her / Soft Gallery Hue 125,00 her.

Jeg finder altid inspiration til ønskelister når jeg ser hvad andre ønsker sig, så måske nogen kunne finde lidt inspiration ud fra mine (eller Nohrs). Derfor kiggede jeg lidt rundt på diverse webshops, hvor jeg fandt disse fine ting som jer er sikker på at Nohr ville elske at se under træet juleaften. Eller også ville hans Mor. De fleste af tingene får han nok ikke ret meget ud af lige nu, men med det tempo han vokser i, skal det nok komme.

Nu mangler jeg bare min egen ønskeliste, men den kommer senere, for på det punkt er jeg totalt idé forladt!

Mathias ønsker sig en Play Station 4, så han mener ikke at han behøver komme på flere ønsker. Den er dog en hel del over mit budget, så det bliver nok til nogle bløde sokker, eller måske han kunne bruge en fin buket blomster!?

God søndag til alle derude!

 

Praktisk mor eller blot en kærligheds affære?

image

 

Praktisk fodtøj er uundværligt når man har børn! Det har jeg i hvert fald hørt et sted. Så da jeg faldt over disse Ralph Lauren gummistøvler i Magasin, var jeg slet ikke i tvivl om at det var meant to be – det var min pung bare desværre ikke enig i. De var ellers bare SÅ gode at have på.

Nu har jeg da i det mindste et ønske til jul. Størrelse 39, hvis nogen skulle få lyst til at smide 1200 kr efter dem. Anyone? Mor? Mathias? Kære Julemand?