Der findes så meget fint til børn, men der findes godt nok også meget grimt. De her ting står højt på min ønskeseddel!
Synes det er fantastisk at man kan få så lækkert børne service, og så endda i melamin så det kan holde til at blive brugt.
Og så er dyrene fra Bobles jo bare ikke til at stå for.
Bæreselen skal vi helt sikkert have. Jeg ved i hvert fald at jeg har en mand som ikke kan vente med at få den i brug.
Jeg vil lige slå et slag for Bloglovin. Siden giver mulighed for at samle alle de blogs man følger, så man automatisk modtager alle indlæg i et feed, lidt ligesom Facebook startsiden. Bloglovin kan bruges på computer, men har også en velfungerende smartphone app.
Det er super nemt hvis man følger mange blogs, eller hvis man gerne vil finde nye blogs at følge. Man får det hele samlet på et sted, og det langt mere overskueligt end at skulle besøge dem alle enkeltvis.
Hvis man selv har en blog er det en ret simpel process at få den på Bloglovin så andre kan følge den der.
Hvis jeg skulle holde op med at blogge selv, vil jeg helt sikkert fortsætte med at bruge Bloglovin. Jeg bruger appen på min telefon, og så er der altid noget interessant læsning lige ved hånden.
Husk at min blog også kan følges på Instagram eller Facebook. Links til højre eller forneden, alt efter hvor I læser med.
Dette indlæg er ikke sponsoreret, jeg er bare super begejstret over at have opdaget Bloglovin.
Jeg blev forleden mindet om et gammelt afsnit af TV3’s Luksusfælden, hvor konen argumenterer for, at det er en ret at få sit drømme bryllup, også selvom pengene ikke er der til det. Og lige nu går folk landet over i spåner over at de ikke fik fingrene i en vase. Jeg ville også gerne have haft vasen, men ikke længere. Den er for mig blevet et symbol på desperation, og det ødelægger altså lidt fornøjelsen.
Jeg er.. facineret..? over den forkælede indstilling som folk har. Jeg har også købt nogle luksusting til baby, men fordi jeg sparede pengene et andet sted, og ikke fordi jeg mener at det er min ret at få det jeg peger på.
Selv havde vi det mest vidunderligt bryllup i foråret. Det var arrangeret så vi kunne betale det med vores SU, uden at skulle låne en krone. Der er ikke noget som helst vi ville have ændret. Vi tilbragte dagen sammen med de mennesker der betyder aller mest, og det bedste af det hele – vi sagde ja til hinanden. Jeg tror ikke at noget kunne have gjort det øjeblik større end det var.
Udover behovet for et stort bryllup – fint for mig hvis man har pengene til det – så er det da sørgeligt at starte et ægteskab med at stifte en kæmpe gæld. Det ender jo med, at hvad der skulle have været den bedste dag i éns liv, kommer til at give én langt flere bekymringer end glæder.
Jeg er godt klar over at nogle er meget uenige med mig i det her. Og jeg er heller ikke selv nogen helgen, men jeg synes efterhånden at vi danskere er ved at blive lige lovligt forkælede, hvis vi ikke har større problemer end at få det vi peger på. Det er altså sørgeligt. Penge og ting betyder jo ingenting i længden, det der betyder noget er de mennesker vi er sammen med, og det bør der aldrig være nogen tvivl om.
Det sidste stykke tid inden jeg blev gravid, købte jeg stort set ikke noget tøj. Jeg håbede jo på at blive gravid hurtigt, så jeg ville ikke bruge penge på noget som jeg alligevel ikke kunne passe ret længe. Åbenbart var jeg alligevel ret optimistisk omkring projektet, selvom det nok ikke er sådan min mand husker det. Heldigvis blev jeg hurtigt gravid.
Det betyder også at alt mit gamle tøj, efterhånden er ved at være ret gammelt. Når jeg er glad for noget tøj, så bruger jeg det gerne i rigtig lang tid.
Med 6 uger til termin i dag, går der ikke lang tid før jeg træder i en ny periode af mit liv, og så synes jeg også at mit klædeskab skal fornyes en smule. Dog bliver det nok desværre ikke lige i den grad jeg drømmer om.
Jeg har fundet lidt fine sager som jeg ønsker mig. Tørklædet og støvlerne var jeg så heldig at jeg fik i går, da jeg opdagede at der var hul i støvlerne fra sidste år. Lidt heldig har man vel lov at være.
Resten må tiden vise om der bliver til – får nok andet end shopping at koncentrere mig om i starten.
Så er første del af fødselsforberedelsen overstået, og det var rigtig godt. Super informativt, og ikke noget med at ligge på gulvet og puste og stønne, eller dele sine inderste tanker med alle de andre. Alt det vigtigste kunne man ligeså godt have læst sig til, hvilket jeg også havde gjort i forvejen, men der var alligevel rigtig mange gode input fra jordemoderen, som jeg ikke har læst nogen steder. Mest bare små tips og gode råd som var rare at få med.
Næste gang skal vi tale om barnet efter fødslen, og det glæder jeg mig meget til. Jeg har ikke læst det store om det endnu, men det vil jeg til. Tror ikke helt at erfaringen med min efternøler lillesøster og andre børn jeg har passet kan slå helt til. Jeg får nok ikke ret meget mere ud af at læse om hvordan den “normale” fødsel forventes at foregå. Det bliver efterhånden til rigtig mange gentagelser. Derfor vil jeg nu give mig i kast med bogen på billedet, da jeg har været ret glad for deres graviditets bog, og desuden fået den anbefalet både af min jordemoder og flere andre steder.
Min mand syntes at det var vildt fedt at være til fødselsforberedelse, og glæder sig endnu mere til fødslen nu. Det skal lige tilføjes om hans store entusiasme om lige netop fødslen, at han er medicinstuderende. Så der er ikke fordi han pludselig har fået sig en ny hobby i fødsler. Det har klart sine fordele med en mand som er en smule indenfor feltet. Han svarer gerne på mine mange dumme spørgsmål, og har han ikke svaret, så finder han det – gerne med tilhørende laaaang forklaring.
Han skal nok blive sat på prøve på dagen, som alle andre fædre bliver det. Det er alligevel noget helt andet når patienten er ens egen kone. Jeg er dog helt sikker på at han nok skal blive en fantastisk støtte. Hans kendskab til og erfaring med sygehuse må da kunne drages til en fordel. Jeg har i hvert fald hørt mange historier om fædre som er gået i gulvet, eller bare generelt har rigtig svært ved at takle situationen, alene fordi de er på et sygehus. Den del kan jeg vel godt forvente at han kan klare?
Alt i alt, så er vi nok blevet lidt mere klar til fødslen end vi var før – hvilket jeg er rigtig glad for, og selv hvis vi ikke var blevet det, så var det rart at se de andre gravide puste mere end mig når vi gik op ad trappen, og ømme sig ligeså meget over at sidde i de ukomfortable stole. Dog var jeg den der vraltede mest. Det er mig et evigt mysterium hvordan man kan være højgravid og stadig gå elegant. De må jo bare være nogle heldige asener som ikke slås med bækkenløsning og konstante plukveer. Så har de sikkert bare andre ting, som jeg så slipper for.
