Er vi klar til fødslen nu?

Så er første del af fødselsforberedelsen overstået, og det var rigtig godt. Super informativt, og ikke noget med at ligge på gulvet og puste og stønne, eller dele sine inderste tanker med alle de andre. Alt det vigtigste kunne man ligeså godt have læst sig til, hvilket jeg også havde gjort i forvejen, men der var alligevel rigtig mange gode input fra jordemoderen, som jeg ikke har læst nogen steder. Mest bare små tips og gode råd som var rare at få med.

Næste gang skal vi tale om barnet efter fødslen, og det glæder jeg mig meget til. Jeg har ikke læst det store om det endnu, men det vil jeg til. Tror ikke helt at erfaringen med min efternøler lillesøster og andre børn jeg har passet kan slå helt til. Jeg får nok ikke ret meget mere ud af at læse om hvordan den “normale” fødsel forventes at foregå. Det bliver efterhånden til rigtig mange gentagelser. Derfor vil jeg nu give mig i kast med bogen på billedet, da jeg har været ret glad for deres graviditets bog, og desuden fået den anbefalet både af min jordemoder og flere andre steder.

Min mand syntes at det var vildt fedt at være til fødselsforberedelse, og glæder sig endnu mere til fødslen nu. Det skal lige tilføjes om hans store entusiasme om lige netop fødslen, at han er medicinstuderende. Så der er ikke fordi han pludselig har fået sig en ny hobby i fødsler. Det har klart sine fordele med en mand som er en smule indenfor feltet. Han svarer gerne på mine mange dumme spørgsmål, og har han ikke svaret, så finder han det – gerne med tilhørende laaaang forklaring.

Han skal nok blive sat på prøve på dagen, som alle andre fædre bliver det. Det er alligevel noget helt andet når patienten er ens egen kone. Jeg er dog helt sikker på at han nok skal blive en fantastisk støtte. Hans kendskab til og erfaring med sygehuse må da kunne drages til en fordel. Jeg har i hvert fald hørt mange historier om fædre som er gået i gulvet, eller bare generelt har rigtig svært ved at takle situationen, alene fordi de er på et sygehus. Den del kan jeg vel godt forvente at han kan klare?

Alt i alt, så er vi nok blevet lidt mere klar til fødslen end vi var før – hvilket jeg er rigtig glad for, og selv hvis vi ikke var blevet det, så var det rart at se de andre gravide puste mere end mig når vi gik op ad trappen, og ømme sig ligeså meget over at sidde i de ukomfortable stole. Dog var jeg den der vraltede mest. Det er mig et evigt mysterium hvordan man kan være højgravid og stadig gå elegant. De må jo bare være nogle heldige asener som ikke slås med bækkenløsning og konstante plukveer. Så har de sikkert bare andre ting, som jeg så slipper for.