De sociale medier har både sine fordele og ulemper. Her er en liste over 10 ting som gør mig glad når jeg er online:
1) At se hvor langt gamle klassekammerater er nået.
2) Folk der skriver når de selv har gjort noget pinligt – Elsker altså god selvironi!
3) Babybilleder.
4) At der altid er gode råd at hente.
5) Når man bliver kontaktet af gamle venner.
6) Når mennesker står sammen om en sag.
7) Feriebilleder så jeg kan drømme mig langt væk til varmere himmelstrøg. (Også en af de ting jeg hader mest, det er jo aldrig mig der kan poste de billeder).
8) Når store, glædelige livsbegivenheder bliver delt.
9) At høre om begivenheder og udsalg jeg ellers ikke ville have opdaget.
10) Helt igennem fantastisk tidsfordriv.
Listen over ting der gør mig knap så glad holder vi os vist bare langt fra, men sådan er det vist med sociale medier, vi elsker at hade dem!
Jeg har siden jeg fik ideen om bloggen gjort mig mange overvejelser om hvordan og hvor meget der skal deles af Nohrs liv. Jeg har taget en beslutning om at jeg gerne vil vise billeder og skrive om ham, som I nok har opdaget. Det betyder dog ikke at jeg/vi er færdige med at overveje det, det bliver vi aldrig, og det skal vi heller ikke.
Det er vores beslutning som forældre, hvor meget af Nohrs liv der skal deles. Han er jo ikke i stand til selv at tage stilling til noget som helst, men det er ham der på længere sigt skal leve med det.
Grunden til at jeg kommer ind på dette netop nu, er at jeg her til aften så 22-nyhederne, hvor de tog emnet op. Indslaget var ikke ret godt, og sammenlignede det at få foretaget ekstra skanninger i sin graviditet, med at lægge billeder op på en blog omhandlende sine børn. Det er i min verden to vidt forskellige ting, og jeg er skyldig i dem begge.
Indslaget fik mig alligevel til endnu en gang at genoverveje situationen. Jeg har derfor også slettet et enkelt billede på bloggen, da jeg i forvejen lidt havde fortrudt at jeg havde lagt det ud. Derudover vil jeg ikke ændre på noget, men fortsat tænke over hvad jeg lægger ud. Det gælder ikke kun bloggen og de dertilhørende profiler, men også min private Facebook profil.
Nuttede babybilleder ser jeg ikke nogen harme i at lægge ud. Så længe det ikke er billeder som kan opfattes som pinlige, eller på anden måde kan genere ham i fremtiden. Jeg ser ofte folk lægge billeder ud som går over mine grænser, men det må være op til den enkelte at vurdere. I en eller anden grad udstiller alle billeder jo barnet, og det er også vigtigt at huske, at det ikke er barnets behov at blive set på Instagram. Jeg skal nok selv tage skideren den dag Nohr kommer og er utilfreds med noget jeg har postet, men håber da ikke at det bliver nødvendigt.
Det at lægge billeder af sine børn ud på nettet er efterhånden ved at være en norm i Danmark. Der er i hvert fald flere af mine venner og bekendte der gør det, end der ikke gør det. Det skal bare kun være ens egne børn. Jeg ville aldrig lægge billeder ud af andres børn uden at have fået lov først. Har desværre ofte hørt om nogle der har oplevet det.
Når der er så mange mennesker der lægger private fotos ud på nettet, og med den magt de sociale medier har i dag, betyder det også at børn vokser op med et andet forhold til medierne end vi andre har gjort. Det vil være et mere naturligt forhold, de har jo aldrig prøvet andet, og de vil højst sandsynligt heller ikke være så “bange” for sociale medier som mange er i dag.
Ja, jeg har speciale i sociale medier på min uddannelse, så jeg har et godt kendskab til emnet, og er derfor også ret åben overfor det. Desuden bestemmer man jo selv hvilke billeder der kommer ud.
Jeg ved godt at der er mange der er uenige med mig i dette, men Nohr er nu engang mit barn og derfor er det også mig der tager beslutningerne om hvad der er rigtigt og forkert for ham. Det samme gælder alle andre forældre. Kan kun give det råd at man skal huske at tænke sig om, følge sin egen mavefornemmelse, og huske at man har et ansvar for, at ens barn ikke bliver ked af det i fremtiden.
Puha, det blev langt. Og sent. Husk at Fars Hjørne er på bloggen igen i morgen, eller senere i dag for de flestes vedkommende.
De sorte rander under øjnene kan ikke længere klares med makeupfjerner.
Et langt varmt bad er en decideret luksuriøs oplevelse.
Hvad man troede var et knus på vej fra manden, var bare for at at skaffe sig adgang til den lille.
Ligesom ovenfor når manden kommer hjem og man tror der kommer et kys. Det var også til baby..
Morgenmad er noget man spiser engang over middag når der endelig er 5 minutters fred.
Man kan ikke huske hvornår man sidst har nydt en måltid på samme tid som sin mand.
Når man kalder sin mand for Hapsi, eller andre navne som kun burde tilhøre små børn.
Når man spørger hunden om den skal have noget mam mam.
Når man ikke kan finde babyen på vej ud af døren, for bare pusletaske, dyne og andet babyudstyr.
Når spejlet pludselig gør kroppen adskillige år ældre. Det er da bare spejlet ikke?
Når man smelter og bliver blød i knæene fordi babyalarmen siger: “høøøw” eller “agyyh” og man glæder sig til at starte hele den daglige rutine forfra igen igen.
At kært barn har mange navne, det ved de fleste, men nogle gange undrer jeg mig over de navne mit barn får.
Jeg troede at han ville komme til at hedde skat. Det kalder jeg både min mand og min lillesøster alt for meget, så det ville ligesom være naturligt at Nohr også kom til at hedde det. Det gjorde han heldigvis ikke. Jeg er ved at være ret træt af det navn. Mathias kalder mig det også konstant, og jeg synes egentligt at det er så upersonligt, og træls at høre på.
I stedet er Nohr kommet til at hedde bl.a. Bølle, Basse eller Bandit. Og han er jo egentligt slet ikke gammel nok til at være nogle af delene.
Derudover hedder han også Lækkermås, Lillemanden, Charmebøffen og fra min læge kom Krapylet. Jeg har ikke noget imod at man kalder sine børn for krapyler, men jeg studsede da lige over det da det kom fra en fremmed!
Det alt overskyggende kaldenavn er dog blevet Haps. Det startede engang hvor han blev svøbt i et tæppe, og jeg for sjov sagde at han var sådan en lille haps man lige kunne snuppe. Siden da har det hængt ved. Både hos mig og Mathias, men også flere andre i familien. Så nu er han en Lækkerhaps når han er glad, Hapsi når vi tiltaler ham direkte, og vi hapser Hapsen når vi tager ham op. Og efterhånden er haps blevet synonym med ordet baby, så når Nohr skal i vuggestue skal han ned til alle de andre hapser.
Jeg bestemte i 2012, at 2013 skulle være mit år. Og det blev det også. Jeg fandt min drømmeuddannelse, og nød endnu et år med min drømme mand, og vi besluttede at vi ville prøve med en lille familieforøgelse. Alt det jeg ønskede mig. Og så kan det vel ikke blive bedre? Øh jo! Jeg skal da love for at 2014 slog alle tidligere år, også 2013!
Året startede ud på bedste vis med en positiv graviditetstest! Og så var stilen jo ligesom sat. Herefter blev jeg gift med den dejligste mand i verden, alt mens vores lille spir lå og voksede inde i min mave. Brylluppet var perfekt, kun i selskab med de nærmeste. Sådan en lille hemmelighed var altså sjov at have!
Efter brylluppet fulgte en eksamen, og så en uendelig lang ferie. Lang fordi det er kedeligt at gå hjemme og være gravid, når man egentligt er klar til sin baby. Ferien blev dog en del mere spændende af en uge i Italien. Sådan en rigtig familien Danmark bilferie, som også inkluderede et smut forbi Venedig. Skønt!
Endelig i September meldte Nohr så sin ankomst. Den absolut største dag i mit liv! Man siger godt nok at det er stort at blive forældre, men det er jo større end man har en chance for at forestille sig inden man selv har prøvet det!
Nåh ja, midt i al ventetiden startede jeg jo også bloggen. Et projekt som jeg var lidt spændt på, hvor længe ville være sjovt. Det viste sig dog at være en super beslutning. Jeg elsker at skrive på min lille blog, og er dybt taknemmelig for hver og én som læser med! Tusind tak alle sammen! Og kæmpe tak til alle de mennesker som har været med til at gøre 2014 til det bedste år nogensinde!
Hov forresten.. 2015! Hvad skal det nu byde på? Jo ser I.. 2015 kommer til at byde på mange spændende ting i vores lille familie, men dem tager vi hen ad vejen. Hvis jeg afslører det hele nu, så har jeg jo ikke noget at skrive om hele året. Hvad angår bloggen, så har jeg tidligere nævnt nogle forandringer. De blev dog noget mere omfattende end først planlagt, så derfor er de også blevet en del forsinket. Det hele er dog ved at være på plads nu, så om en lille uges tid får bloggen nyt navn, og flytter til en ny adresse. Meget mere herom senere!
Hav nu en super fest i aften alle sammen, og pas på jer selv!
Vi ses på den anden side, hvor Fars Hjørne lægger ud med en nytårstale!
