Jeg bestemte i 2012, at 2013 skulle være mit år. Og det blev det også. Jeg fandt min drømmeuddannelse, og nød endnu et år med min drømme mand, og vi besluttede at vi ville prøve med en lille familieforøgelse. Alt det jeg ønskede mig. Og så kan det vel ikke blive bedre? Øh jo! Jeg skal da love for at 2014 slog alle tidligere år, også 2013!

Året startede ud på bedste vis med en positiv graviditetstest! Og så var stilen jo ligesom sat. Herefter blev jeg gift med den dejligste mand i verden, alt mens vores lille spir lå og voksede inde i min mave. Brylluppet var perfekt, kun i selskab med de nærmeste. Sådan en lille hemmelighed var altså sjov at have!
Efter brylluppet fulgte en eksamen, og så en uendelig lang ferie. Lang fordi det er kedeligt at gå hjemme og være gravid, når man egentligt er klar til sin baby. Ferien blev dog en del mere spændende af en uge i Italien. Sådan en rigtig familien Danmark bilferie, som også inkluderede et smut forbi Venedig. Skønt!

Endelig i September meldte Nohr så sin ankomst. Den absolut største dag i mit liv! Man siger godt nok at det er stort at blive forældre, men det er jo større end man har en chance for at forestille sig inden man selv har prøvet det!

Nåh ja, midt i al ventetiden startede jeg jo også bloggen. Et projekt som jeg var lidt spændt på, hvor længe ville være sjovt. Det viste sig dog at være en super beslutning. Jeg elsker at skrive på min lille blog, og er dybt taknemmelig for hver og én som læser med! Tusind tak alle sammen! Og kæmpe tak til alle de mennesker som har været med til at gøre 2014 til det bedste år nogensinde!

Hov forresten.. 2015! Hvad skal det nu byde på? Jo ser I.. 2015 kommer til at byde på mange spændende ting i vores lille familie, men dem tager vi hen ad vejen. Hvis jeg afslører det hele nu, så har jeg jo ikke noget at skrive om hele året. Hvad angår bloggen, så har jeg tidligere nævnt nogle forandringer. De blev dog noget mere omfattende end først planlagt, så derfor er de også blevet en del forsinket. Det hele er dog ved at være på plads nu, så om en lille uges tid får bloggen nyt navn, og flytter til en ny adresse. Meget mere herom senere!

Hav nu en super fest i aften alle sammen, og pas på jer selv!

Vi ses på den anden side, hvor Fars Hjørne lægger ud med en nytårstale!

Både Mathias og jeg kan godt lide at lave mad, og vi er også ret godt kørende når det kommer til basis madlavningen. Vi har (som så mange andre) desværre bare en tendens til at køre rundt i de samme retter igen og igen. Det bliver kedeligt i længden, og vi bliver heller aldrig bedre til at lave mad, sådan helt generelt.

Især Mathias er blevet ret glad for at lave mad, så derfor har jeg givet ham en udfordring. Én gang om ugen skal vi lave noget som vi ikke kan finde ud af i forvejen, eller ikke har prøvet før.
Det skal så forhåbentlig resultere i at vi får en masse ny viden, nye evner i køkkenet, inspiration samt en masse lækker mad. Vi skal nok opdatere jer løbende om projektet, og dele ud hvis vi finder nogle helt geniale opskrifter.

Ønsk os held og lykke – vi får brug for det!

Kender I det der med, at de eneste ønsker man kan komme på til jul, er urealistisk dyre? Sådan har Mathias det altid, og i år blev jeg også ramt af det. På heldigste vis endte det dog med, at Mathias fik sin PlayStation 4 da vi var nogle som slog pjalterne sammen, og jeg fik penge nok i gave til at selv kunne købe mit kamera. Hvor heldig har man lige lov at være!

Nu er der så sket det, at jeg med inspiration fra andres gaver er kommet på en uendelig lang liste over ønsker, indenfor rimelighedens grænser, men som jeg alligevel ikke bare lige selv går ud og køber. Så nu synes jeg egentligt at der er pænt lang tid til min fødselsdag i oktober. Typisk mig at komme på alle de gode idéer når det er for sent!

Nå, men jeg skal nu slet ikke brokke mig. På trods af en mangelfuld ønskeliste har mine kære alligevel formået at overraske mig med de dejligste gaver.

Nohr fik dobbelt op på nogle ting, da gaverne væltede ind både til barnedåben og til jul, så vi fik byttet noget af det til noget tumle legetøj fra Bobles, som åbenbart også er et kæmpe hit hos hans moster på 13. Det må man sgu kalde fremtidssikret legetøj. Hvis det stadig hitter når han er 13 er det jo egentligt ret billigt i længden!

Som barn elskede jeg altid dagene efter juleaften, hvor mine søstre og jeg havde al tid i verden til at lege med vores gaver. Efterhånden som vi blev ældre forsvandt begejstringen for legen, og da jeg så fandt Mathias var det lige pludselig to familier med alle tilhørende traditioner og sammenkomster. Det er også super hyggeligt, og jeg nyder det hvert år, men hold op hvor har det været hyggeligt at gå i barndom sammen med Nohr i år. Jeg havde, som jeg har skrevet tidligere, ikke de store forventninger til hvor meget han ville få ud af sine gaver, men han er vildt begejstret for sine nye ting. Han stirrer på dem, rækker ud efter dem og storsmiler til dem. Det må da være begejstring. Altså når man nu kun er tre måneder gammel, som han forøvrigt bliver i dag!

…at gå en lang tur i skoven med min baby i barnevognen og manden i hånden!

…når min baby sover 8 timer i streg!

…når min baby vågner op med verdens største smil!

…når min baby charmerer alt og alle omkring sig!

…når min mand og min baby leger og hygger!

…når jeg bliver mindet om hver dag, hvor god en far min mand er!

…når manden og jeg får et par timer for os selv, mens Nohr charmerer numsen ud af bleen på hvem end der passer ham!

…at tage en lur med min baby på maven – med andre ord: Vi skrives ved!

Så kom vi på den anden side af både barnedåb og jul, og vi slap sgu helskindet igennen, hele banden!

Juleaften kunne vi godt mærke på Nohr at han var træt. Alle de mennesker i højtiden tager altså hårdt på sådan en lille fyr, men som sædvanligt følger han bare med, og sover en ekstra lur dagen efter. Vi har også taget nogle ekstra lange ture med barnevognen for at han får noget mere ro.

På trods af trætheden juleaften, kvikkede han op da vi skulle til at åbne gaver. Man skulle jo næsten tro at han vidste hvad der skulle til at foregå.
Vi havde ikke haft de store forventninger til hans reaktion på gaverne, men sikke en begejstring han viste. Han fik en hund som synger og lyser, og hver gang han ser den rækker han ud efter den og smiler over hele femøren. Det er helt åndsvagt så sjovt et par forældre kan have det over sådan et stykke legetøj! Kæmpe succes! Desuden også fedt med alle de gaver han fik, det var jo som om man selv fik dobbelt, fordi vi var så spændte på hvad der gemte sig bag alt børnepapiret.

Ud over at det var Nohrs første jul, var det også min første jul sammen med Mathias. Det har jeg virkelig glædet mig til. Det føles underligt ikke at holde jul sammen, når vi ellers er sammen om alle andre begivenheder, så det var skønt endelig at få lov!

Nu befinder vi os mellem jul og nytår, og dagene bliver brugt på afslapning og hygge. Vi nyder vores lille familie, og er ikke i tvivl om at alting er lige som det skal være. Det er den skønneste følelse i verden. Glæder mig allerede til næste år, hvor Nohr kan gå rundt på egen hånd, og vi løber rundt som høns uden hoveder for at finde ham. Det skal nok blive sjovt!