Tigerspring

Jeg stiftede bekendtskab med begrebet “tigerspring” da jeg ventede Nohr. Til dem som ikke kender til begrebet, eller bare gerne vil vide mere, kan I læse dette.

Jeg tænkte at det var lidt noget vås. Jeg kunne godt se at den hurtige udvikling et barn gennemgår kræver nogle tilvænnings perioder, men jeg troede godt nok ikke på at de kunne ramme mit barn så nøjagtigt i deres beskrivelse som de har gjort. Jeg mener, børn er jo vildt forskellige. De har nogle gode pointer, de forskere, og jeg er glad for at der er en forklaring på Nohrs pludselige skiften i opførsel. Han er stadig hvad jeg vil betegne som et nemt barn, men hold op hvor kan han også være irriterende de her dage. Vi befinder os nemlige lige i starten af det andet tigerspring, som eftersigende skulle vare to uger! To hele uger!

Gennem det første tigerspring kunne jeg godt følge beskrivelsen, og det meste af den passede faktisk. Nohr var da også mere pylret end han ellers havde været, men ikke mere at han faldt til ro når han lå hos en af os. Det var nok rimelig naivt af mig at tro at han vil komme ligeså let igennem alle springene, der er trods alt otte på det første år.

Der her dage er han vildt pylret. Han nægter at sove selvom han tydeligvis er vildt træt, og det er forældrene forøvrigt også. Han vil ikke ligge selv, medmindre det er i en kørende barnevogn, og han alligevel er så udkørt at han simpelthen ikke kan holde øjnene åbne længere.

Selvom han er sur og pylret er det også lidt sjovt. Vi kan nemlig tydeligt se hvor meget han har udviklet sig. Før i tiden græd og skreg han jo bare hvis der var noget galt. Nu råber han, og han råber mange forskellige lyde, så det er lidt hyggeligt at “snakke” med ham når han er en smule utilfreds. Han kigger på os og lytter, så det er næsten som om vi kan forklare ham, at flasken er altså på vej, selvom han ikke forstår en skid. Det er bare endnu en af de der ting hvor vi kan se at det altså ikke er en nyfødt vi har længere.

Det var så lige et sidespor. Det jeg ville frem til er, at der er altså noget om snakken med de der tigerspring. Der kommer ikke nøjagtig på den dag som “manualen” foreskriver, men de kommer deromkring. Deres ideer til at hjælpe og trøste ham hjælper også oftest, bare ikke om aftenen når trætheden virkelig melder sig. Det bedste ved at sætte sig ind i tigerspringene er, at man forstår hvorfor krapylet pludselig er en ekstra krævende lille herre. Det gør altså hele situationen langt nemmere at takle. Og så er det godt nok også rart at vide at der bare er en fase vi skal igennem.

Jeg glæder mig til vi er på den anden side. Hele pointen med springene er jo at han har lært noget nyt, og det er simpelthen det vildeste at se, hver gang den lille klump, man selv har lavet, har tilegnet sig en ny evne.

Er der andre der har erfaring med disse spring?

Tiger billedet er lånt her.