Noget om Lillemanden.. øh.. Hapsen.. nårh ja, Nohr!

At kært barn har mange navne, det ved de fleste, men nogle gange undrer jeg mig over de navne mit barn får.

Jeg troede at han ville komme til at hedde skat. Det kalder jeg både min mand og min lillesøster alt for meget, så det ville ligesom være naturligt at Nohr også kom til at hedde det. Det gjorde han heldigvis ikke. Jeg er ved at være ret træt af det navn. Mathias kalder mig det også konstant, og jeg synes egentligt at det er så upersonligt, og træls at høre på.

I stedet er Nohr kommet til at hedde bl.a. Bølle, Basse eller Bandit. Og han er jo egentligt slet ikke gammel nok til at være nogle af delene.
Derudover hedder han også Lækkermås, Lillemanden, Charmebøffen og fra min læge kom Krapylet. Jeg har ikke noget imod at man kalder sine børn for krapyler, men jeg studsede da lige over det da det kom fra en fremmed!

Det alt overskyggende kaldenavn er dog blevet Haps. Det startede engang hvor han blev svøbt i et tæppe, og jeg for sjov sagde at han var sådan en lille haps man lige kunne snuppe. Siden da har det hængt ved. Både hos mig og Mathias, men også flere andre i familien. Så nu er han en Lækkerhaps når han er glad, Hapsi når vi tiltaler ham direkte, og vi hapser Hapsen når vi tager ham op. Og efterhånden er haps blevet synonym med ordet baby, så når Nohr skal i vuggestue skal han ned til alle de andre hapser.

Hvad blev der egentligt af navnet Nohr?