Om dårlige dage og tandlæge-wellness

I dag startede som en dårlig dag. (Den her historie starter med en masse brok, men jeg lover at det ender godt hvis I læser hele vejen) Nohr var pjevset hele i går aftes efter sin vaccine, og trætheden sad stadig i mig efter det, da jeg vågnede i morges. Hele morgenen stod på irritationsmomenter, som en telefon der ikke virkede, ting der var væk og en tandlægetid som jeg bare ikke orkede, bare for at nævne få. Det er ellers sjældent jeg starter en dag i dårligt humør, det er livet simpelthen for kort til.

Som jeg gik afsted til mødregruppe, rasede jeg over både de ting der gik mig på, men også over at jeg skulle være i dårligt humør. Virkelig en ond cirkel skulle jeg hilse at sige. Heldigvis hjalp det på humøret at komme op til en flok skønne mødre og lækre babyer. Skide irriterende at jeg skulle gå tidligt for at nå den dumme tandlægeaftale, som for øvrigt allerede var blevet udskudt to gange.

Jeg travede hjemad for at aflevere Nohr, så jeg slap for at tænke på ham mens jeg lå i stolen, og steg derefter ind i en proppet bus, for at deltage i den altid deprimerende stemning der nu er i en bybus når folk er på vej hjem fra arbejde.

Ude på tandlægeklinikken bliver jeg mødt af et kamerahold, så åbenbart var ved at lave et indslag om afdelingen. Fandme nej! Jeg skal ikke nyde noget af at sidde i baggrunden i et indslag i regionalnyhederne i aften, ikke i det humør i hvertfald. Heldigvis filmede kameraet aldrig i min retning, så det var da en god ting.

Efter lang tids venten kom blev jeg hentet af en sød klinikassistent, som førte mig ind til den altid søde tandlæge.

Og det var der magien startede.

De kunne se i min journal at jeg havde været indlagt med Nohr, og spurgte ind til – ikke Nohrs helbred – men til om det ikke havde været hårdt, og om det ikke stadig var det, da de havde hørt at hans mave stadig ikke er i orden. Hvor var det bare skønt at få lov til at sige: JA, DET ER PISSE HÅRDT (og møg irriterende) NÅR ENS BARN ER SYGT! I stedet for: Ja det er synd for det lille pus. Det skal der da ikke være nogen tvivl om at det er, bevares, men den sætning er blevet sagt rigtig mange gange det sidste stykke tid.

Derefter fik jeg lov til at lægge mig ned i en behagelig stol, som jeg ikke måtte rejse mig fra de næste tre kvarter. Der var ikke nogen baby som kunne få brug for mig de næste tre kvarter, ingen mand der lige skulle spørge om noget, blogindlæg der ville skrives eller opvask der kaldte. Det var fuldstændig fantastisk! Bare ro! Glemte helt at lægge mærke til at der var to mennesker som rodede mig i munden hele tiden. Det var bedre end nogen wellness oplevelse jeg nogensinde har haft!

Næste gang jeg skal til tandlæge vil jeg glæde mig!

Mor her vendte hjem med fornyet energi, og Nohr havde sovet al den tid jeg havde været væk, så han var frisk og lækker. Resten af eftermiddagen brugte vi på at lege og læse bog, som han var vildt optaget af. Så vi endte faktisk med at leve lykkeligt til dagens ende!

Imorgen tager vi hul på en ny dag, som jeg har planer om at starte med højt humør og mere hygge med mand og baby!

Det var så historien om hvordan tandlægen reddede min dag!

Husk Fars Hjørne i morgen!