Fars Hjørne – Tilbage til virkeligheden

Nohr er gået i stå midt i at vende sig om på ryggen

I skrivende stund sidder jeg på bagædet af svigerfars bil. Radioen pumper P3 ud i luften, snakken går lystigt mellem Birgitte og hendes søster på forsædet, og ved siden af mig sidder Nohr godt tøjret i sin autostol og snorker lige så stille. Turen går hjem til mormor og morfar, og en forlænget weekend i (sviger)familiens skød. Mine forældre bor også kort derfra (skønt da jeg var en forelsket teenage dreng som kun havde min cykel til at fragte mig til min første rigtige kæreste), så mon ikke vi ser noget til dem her i weekenden. Alt i alt er det den rene idyl der står mig i vente, hvor andre laver maden, en magisk maskine tager opvasken, og der står altid nogen klar til at lege med Nohr hvis Far lige trænger til at slappe af. Men ude i horisonten samler de mørke skyer sig – der er en storm på vej, og i stedet for Bodil eller Egon hedder den Virkelighed.

På mandag er der semesterstart, og så skal Far tilbage på skolebænken. 5 dage om ugen fra 8-16, det kalder jeg fandme en hård start! Jeg havde eksamen engang i juni sidste år, og siden da har jeg levet det søde barselsliv og været med til de sidste måneder af graviditeten og de første 4 måneder af Nohrs liv. Mit fuldtidsjob har været at være en god mand, en god far, og omstille mig til mit nye liv med barn, og det har været så skønt. Birgitte, Nohr, og jeg har bare slappet af og nydt livet og virkelig lært hinanden at kende. Jeg har sgu tit haft ondt af de stakkels fædre som har været tvunget tilbage på arbejde allerede to uger efter de har fået en baby. De når sgu knap nok at finde ud af hvad der er hoved og røv på det lille kræ, og så skal de ud og være normale voksne mennesker igen. Jeg har følt mig utroligt priveligeret ved at jeg har kunnet smide alt mit ansvar på gulvet i et halvt år og hellige mig selv baby-snak og ble-røve, men nu er det på tide at blive voksen igen og vende tilbage til livet.

Ærligt talt tror jeg det bliver pisse hårdt. Det er jo det meste af Nohrs vågne tid jeg kommer til at være væk, så en masse af hans udvikling kommer jeg kun til at opleve i det daglige resumé jeg får når jeg kommer hjem. Jeg har hørt at børn på Nohrs alder får en periode hvor det kun er mor der dur fordi hun er den der går hjemme hele dagen, og jeg gruer at sidde med en skrigende baby som kun vil have sin mor. Indtil videre har jeg jo været lige så god som Mor på alle områder. En del af mig glæder sig til at komme i gang igen, og komme ud blandt voksne mennesker og bruge hjernen igen, men samtidig har jeg også lyst til at blive permanent hjemmegående Far og bruge resten af mit liv på at lege og hygge med Nohr. Men tror sgu ikke jeg kan betale huslejen med babylatter og gode stunder, så jeg må vel ud og leje store stærke forsørger så Mor og Nohr kan nyde den sidste barsel sammen.

Min barsel har været en utrolig måde at begynde mit liv som Far på. Men lige om et par minutter trækker bilen ind i svigerfars indkørsel, så jeg vil slutte herfra, tage Nohr på armen og Birgitte under den anden arm, og så nyde min sidste weekend som en fri mand inden hverdagen synker kløerne i mig igen.

Jeg håber I alle får en fantastisk weekend. Vi ses igen på den anden side.

– Far

P.s. Nohr har vendt sig fra mave til ryg første gang i dag! Han er bare helt vildt sej!