Gad vide om jeg stadig kan tale voksensprog?
Ord bliver erstattet med A-gyyyh, o-raaah (vi tror det betyder hurra, det passede i hvertfald lige ind i sammenhængen) og diverse andre lyde. Stemmelejet bliver adskillige tonearter højere, og vi hedder ikke længere Birgitte og Mathias.
Vi taler en hel del med Nohr, og det er ligemeget om vi taler med ham eller hinanden, så længe han er vågen og i nærheden er samtalen tilpasset til at underholde ham – og han elsker det. Jo højere toneart man taler i, jo mere smiler han, og så skruer man jo selvfølgelig så højt op at der efterhånden kun er hunde der kan høre en.
Det er ikke bedre når man skal tale med andre voksne. Indtil videre har jeg jo ikke rigtig talt med nogen, hvor Nohr ikke er lige i nærheden, og det er lige som om at det tager folks koncentrationsevne. Så jeg har efterhånden svært ved at huske hvornår jeg sidst har ført en rigtig samtale, uden afbrydelser og underlige lyde.
Det skal nok blive interessant når jeg skal til praktikplads samtaler til sommer!
Ingen kommentarer endnu