Fars Hjørne - Er det okay at det er jul nu?

Fra lille skid til vuggestue barn!

I går var vi ude for at se på den vuggestue vi helst vil have Nohr i, når vi en gang når dertil. Det var godt nok en underlig fornemmelse. Jeg er da godt klar over at tiden kommer, men indtil videre har Nohr kun eksisteret i vores lille verden, og pludseligt blev jeg konfronteret af virkeligheden, som altså mener at min lille dreng skal tilbringe mange timer uden mig, mens jeg tjener til føden.

Heldigvis har jeg hørt mange sige at de havde det på samme måde, men at det ændrer sig når barslen er ved at være slut, og man begynder at få trangen til at se på nogle voksne mennesker igen. Håber at den trang også rammer mig, ellers bliver det godt nok hårdt.

Mens man er på barsel er livet jo ligesom sat på standby. Hele min dag, uge, måned og mit år handler om Nohr. Og så ligepludselig, en dag (laaaaaangt ude i fremtiden) skal vi til at takle en hverdag hvor arbejde, studie, hente/bringe, indkøb og familietid skal gå op i en højere enhed. Det skal vi selvfølgelig nok få det til, men det ligger godt nok langt fra den hverdag vi lever i her i barselsland.

Jeg glæder mig til at Nohr bliver stor nok til at skulle ud blandt andre børn. Lige nu rager de ham rygende papand, men det er sundt at være sammen med folk på sin egen alder, og det sammen gælder vel også for moren!

Jeg glæder mig også til at se puslespillet gå op. Når man drømmer om at få børn, så er barslen jo kun en lille bitte del af det. Det er hverdagen bagefter der bliver den virkelige udfordring, og det virkelige liv i mange mange år. Jeg tror det bliver sjovt og udfordrende og jeg glæder mig helt vildt til at se hvordan vores families hverdag kommer til at se ud.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fars Hjørne - Er det okay at det er jul nu?