Fars Hjørne – Er det lørdag???

Endnu en torsdag er kommer og gået. Jeg har bare ikke lige lagt mærke til det, så derfor har der været stille på bloggen. Men i morges lagde jeg godt nok mærke til at der var færre folk på vej på arbejde end der plejer, og nu er gaderne pludselig helt sorte af folk der render forvirrede rundt og jagter julegaver. Altså har jeg konkluderet, og senere fået bekræftet af min kalender, at i dag må være lørdag! Mens jeg læner mig tilbage i stolen og føler mig som en ren Sherlock Holmes over helt selv at have regnet ugedagen ud, er der dog et spørgsmål som lidt kaster en skygge over min selvtilfredshed – Hvad blev der af torsdag og fredag?

Jeg må jo gå ud fra at der også har været torsdag og fredag i den her uge, og at jeg da også har været levende og vågen de to dage som jeg plejer. Men efter at have fået Nohr er dagene sgu efterhånden begyndt at ligne hinanden lidt. Som det billede på den moderne mand jeg er, har jeg jo valgt at tage barsel. Eller valget er blevet taget for mig, da jeg af rent bureaukratiske årsager blev stillet valget om at kunne komme til eksamen, eller at komme med til fødslen. Det viste sig ikke at blive et særligt svært valg i sidste ende, og jeg har derfor holdt fri fra sommerferien af og helt indtil slutningen af januar. Så mine dage flyder ud i hinanden i en tåge af sutteflasker og bleskift, skrigeture og store glade baby smil, middagslure og køreture med barnevognen – alt i alt en ensformig, men helt fantastisk tilværelse. Jeg kan kun anbefale jer læsere at fralægge jer alt der hedder ansvar og hverdag, og i stedet anskaffe jer en baby.

I det hele taget har tempoet i mit liv ændret sig siden jeg blev far. Dagene går utroligt stærkt når al pasningen af Nohr skal passes ind, og det er blevet svært at finde tid til de ting jeg plejer at slappe af med. Bedst som jeg tænker at jeg lige vil slå røven i sædet og lige spille computer lidt går det op for mig at klokken er 22 og køkkenet flyder over med sutteflasker som skal vaskes og koges så den lille ædedolk også kan få noget at spise i morgen. Det mest overraskende er dog, at jeg hverken føler mig træt eller frustreret af at have mistet så meget af min “mig-tid”. Som jeg har fralagt mig tidsfornemmelse og ansvar for studier/arbejde har en anden og dybere ansvarsfølelse slået rod i mig, og den kærlighed jeg føler for Nohr driver mig til at udføre dagens pligter uden brok eller sure miner, men nærmere med et smil på læben for at det er MIG som har en del af ansvaret for Nohrs ve og vel, og en glæde ved at vide at tingene ikke kan fungere hvis jeg udsætter det til i morgen. Der er en fantastisk stolthed forbundet med at føle at jeg virkelig gør mit bedste for at Nohr skal have det godt, og at jeg ikke springer over hvor gærdet er lavest som jeg har tendens til i så mange andre situationer.

Når det er sagt har jeg det nu stadig skide godt i dag, hvor vi er taget hjem til Mormor, Morfar, og de 2 mostre. For når der pludselig er tre gange så mange mennesker til at passe ham, så kan far få tid til at gå i barndommen igen og spille computer hele dagen lang. Og når jeg så er færdig, så er jeg stadig far til verdens skønneste dreng, som venter med et stort smil og et vådt smækkys.

Jeg håber I alle sammen har en god weekend – hvis I da har lagt mærke til at det er weekend.