Ændringer på bloggen

Bedsteforældre weekend og Mor alene for første gang

image

Nohr hygger i barnevognen mens vi kigger på konfirmationskjole til Moster.

 

Bedsteforældre over det hele!

Denne weekend har bestået af et langt besøg hos Nohrs bedsteforældre, og det har bare været super hyggeligt. Det er vigtigt for os at Nohr bruger tid med dem, så han er tryg ved dem. Så bliver det meget sjovere for alle parter når engang han skal ud og passes hos dem.

Han nyder al opmærksomheden, og den er der meget af, eftersom der hjemme hos mine forældre også er to hjemmeboende mostre. Så må vi håbe at han også vil nyde opmærksomheden når han bliver ældre.

I skrivende stund sover Nohr nede mellem Mormor og Morfar, og så henter jeg ham når jeg går i seng. Jeg savner ham lidt, men det er nu også rart med lidt tid for sig selv, og så er der også kun to døre ned til ham.

Lørdag formiddag blev brugt på at købe konfirmationskjole til Moster, og Nohr var som sædvanligt en drøm at have med – det er åbenbart kun når jeg er afsted med ham alene han ikke gider sin barnevogn.

I dag blev dagen hvor jeg første gang var mere end to døre væk fra ham. Jeg overlod ham til Mormor, og kørte min mand ud for at hente en bil. Hele 2 km! Det tog ikke mange minutter, men det var lidt grænseoverskridende at jeg ikke bare lige kunne stikke hovedet ind til ham. Da jeg først kom afsted var det slet ikke så slemt. Han var jo i gode hænder. Måske bliver jeg helt god til det der med at få ham passet i fremtiden!

Med alle de hænder til at tage sig af Nohr, har jeg også haft tid til at få planlagt hans barnedåb. Jeg glæder mig helt vildt, og er sikker på at det bliver en rigtig stor dag, men det skal I nok høre meget mere om senere. Nu glæder jeg mig til at komme i seng, og lige bruge et par minutter på at kigge på min lille dreng inden jeg lægger mig til at sove.

Håber I alle har haft en god weekend! I morgen kommer der lidt om forventningerne til livet med baby i forhold til hvordan det blev.

Husk nu forøvrigt at følge med i Fars Hjørne fra på torsdag!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ændringer på bloggen