Om at blive blogger

Mig og min mave

Jeg har altid haft et sjovt forhold til min mave. Når jeg tænker rationelt, kan jeg godt se at jeg ikke har noget at brokke mig over, men alligevel har jeg aldrig været helt tilfreds.

Da jeg gik i gymnasiet var den aldrig helt flad nok. Så startede jeg på noget medicin som fik mig til at tage på, og pludselig var min gymnasiemave jo perfekt i sammenligning. NU havde jeg noget at være utilfreds med. Jeg trænede i lang tid for at få maven tilbage, men desværre uden resultat.

Et par år senere blev jeg ramt af blindtarmsbetændelse. AV!!! To kikkertundersøgelser og seks ar fordelt rundt på maven. Og det kan altså slet ikke trænes væk. Pludselig var min mave efter medicinens påvirkning jo helt perfekt. Desværre bare væk.

Hvorfor kunne jeg ikke også bare være tilfreds med det jeg havde?

Så skete miraklet. Jeg blev gravid. Nu har maven vokset i snart 8 måneder, og jeg har fået et helt andet forhold til min krop. Jeg nyder at se maven vokse. Når den vokser, vokser min lille dreng. Bedre bliver det bare ikke. Dog er jeg meget spændt på hvordan mit forhold til min mave så bliver efter fødslen. Den bliver jo nok aldrig helt den samme som før. Altså som de maver jeg aldrig havde nogen grund til at være utilfreds med.

Men jeg har besluttet, at uanset hvordan min mave kommer til at se ud, godt eller skidt, så vil jeg være tilfreds med den, og lægge jagten på den perfekte mave til side. Den er som den er. Så længe jeg er sund, er der ingen grund til at bruge mere energi på det.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om at blive blogger