Overraskelser

Min mand og jeg er ikke ret gode til at overraske hinanden, og har aldrig været det. Derfor var det super hyggeligt da han kom hjem med blomster til mig i går, og jeg havde bagt boller til ham (som forøvrigt var super gode, se hvilke boller der var her). Det burde jo ligesom tale for at det var noget vi skulle arbejde på at blive bedre til.

Jeg har aldrig været god til overraskelser. Overraskelse betyder jo per definition, at jeg ikke har kontrol over situationen, og det er ikke lige mig. Når jeg har fødselsdag resulterer det gerne i, at jeg på forhånd ved hvad jeg får i gave af både mine forældre og min mand. Overraskelsen ligger så i om han kommer hjem med blomster – og det gør han. Den del har aldrig generet mig. Det der generer mig er, at hver jul, så elsker jeg at købe gaver, og i stedet for at stresse over hvilke gaver jeg skal købe til andre, stresser jeg over hvilke gaver de køber til mig. Det ville jo være bedst hvis jeg bare kunne lade være med at stresse overhovedet. Jeg hader at få ting jeg ikke kan bruge, jeg hader at bytte dem, føler at det er uhøfligt – andre må gerne bytte gaver de har fået af mig. Jeg hader også, at de ting jeg ønsker mig, også gerne er ting jeg selv ville købe, og så går jeg der i en hel måned, og ikke ved om jeg skal købe den creme jeg har ønsket mig, eller om jeg skal risikere ikke at få den, og så mangle den mellem jul og nytår. Det lyder super forkælet, men i virkeligheden handler det om, at jeg har dårlig samvittighed over at andre skal bruge penge på mig. Hvis det står til mig, så køber jeg gaver til alle, og ingen køber gaver til mig. Så er det slut med dårlig samvittighed.

Store problemer, I know.. Det er bare sådan en ting jeg aldrig har været god til. Nu er der bare ikke ret længe til babys ankomst, og min fødselsdag, og det betyder jo gaver. Oh gru.. Men nu tager jeg mig sammen, og nyder at folk er søde og betænksomme, for det er jo det som er vigtigt. Jeg ender jo sjovt nok også altid med at blive super glad, ligemeget hvad jeg får. I sidste ende er det tanken der tæller. Til vores bryllup i foråret fik vi dobbelt op på en masse ting, og det var jo ligemeget. Det var jo bare rørende at folk havde tænkt på os, og det sætter jeg virkelig pris på. Især eftersom brylluppet var hemmeligt, og vi havde frabedt os gaver fra dem som var med. Hvad gik der galt der?

Min pointe er, at jeg elsker at blive overrasket og få gaver, jeg har det bare bedst når jeg ikke ved at det kommer.