Nohr er gået i stå midt i at vende sig om på ryggen

I skrivende stund sidder jeg på bagædet af svigerfars bil. Radioen pumper P3 ud i luften, snakken går lystigt mellem Birgitte og hendes søster på forsædet, og ved siden af mig sidder Nohr godt tøjret i sin autostol og snorker lige så stille. Turen går hjem til mormor og morfar, og en forlænget weekend i (sviger)familiens skød. Mine forældre bor også kort derfra (skønt da jeg var en forelsket teenage dreng som kun havde min cykel til at fragte mig til min første rigtige kæreste), så mon ikke vi ser noget til dem her i weekenden. Alt i alt er det den rene idyl der står mig i vente, hvor andre laver maden, en magisk maskine tager opvasken, og der står altid nogen klar til at lege med Nohr hvis Far lige trænger til at slappe af. Men ude i horisonten samler de mørke skyer sig – der er en storm på vej, og i stedet for Bodil eller Egon hedder den Virkelighed.

På mandag er der semesterstart, og så skal Far tilbage på skolebænken. 5 dage om ugen fra 8-16, det kalder jeg fandme en hård start! Jeg havde eksamen engang i juni sidste år, og siden da har jeg levet det søde barselsliv og været med til de sidste måneder af graviditeten og de første 4 måneder af Nohrs liv. Mit fuldtidsjob har været at være en god mand, en god far, og omstille mig til mit nye liv med barn, og det har været så skønt. Birgitte, Nohr, og jeg har bare slappet af og nydt livet og virkelig lært hinanden at kende. Jeg har sgu tit haft ondt af de stakkels fædre som har været tvunget tilbage på arbejde allerede to uger efter de har fået en baby. De når sgu knap nok at finde ud af hvad der er hoved og røv på det lille kræ, og så skal de ud og være normale voksne mennesker igen. Jeg har følt mig utroligt priveligeret ved at jeg har kunnet smide alt mit ansvar på gulvet i et halvt år og hellige mig selv baby-snak og ble-røve, men nu er det på tide at blive voksen igen og vende tilbage til livet.

Ærligt talt tror jeg det bliver pisse hårdt. Det er jo det meste af Nohrs vågne tid jeg kommer til at være væk, så en masse af hans udvikling kommer jeg kun til at opleve i det daglige resumé jeg får når jeg kommer hjem. Jeg har hørt at børn på Nohrs alder får en periode hvor det kun er mor der dur fordi hun er den der går hjemme hele dagen, og jeg gruer at sidde med en skrigende baby som kun vil have sin mor. Indtil videre har jeg jo været lige så god som Mor på alle områder. En del af mig glæder sig til at komme i gang igen, og komme ud blandt voksne mennesker og bruge hjernen igen, men samtidig har jeg også lyst til at blive permanent hjemmegående Far og bruge resten af mit liv på at lege og hygge med Nohr. Men tror sgu ikke jeg kan betale huslejen med babylatter og gode stunder, så jeg må vel ud og leje store stærke forsørger så Mor og Nohr kan nyde den sidste barsel sammen.

Min barsel har været en utrolig måde at begynde mit liv som Far på. Men lige om et par minutter trækker bilen ind i svigerfars indkørsel, så jeg vil slutte herfra, tage Nohr på armen og Birgitte under den anden arm, og så nyde min sidste weekend som en fri mand inden hverdagen synker kløerne i mig igen.

Jeg håber I alle får en fantastisk weekend. Vi ses igen på den anden side.

– Far

P.s. Nohr har vendt sig fra mave til ryg første gang i dag! Han er bare helt vildt sej!

Jeg er desværre blevet ramt af en god omgang skriveblokade, og det er der egentligt mange grunde til.

Først og fremmest er jeg bare totalt ideforladt. Aner ikke hvad jeg skal skrive om. Inspirationen er der ligesom bare ikke. Jeg kunne selvfølgelig skrive en helt masse om Nohr, men det har jeg heller ikke lyst til. Han stortrives som altid, og er i en udvikling der er helt uhyggelig at skulle følge med. Det er så dejligt at se, og så let at skrive om. Men bloggen handler ikke om ham. Den handler om mig og mit liv, og det er han selvfølgelig en del af, men det skal ikke ende ud i, at jeg skriver en masse personlige ting om ham, som han ikke selv er herre over, bare fordi det er let, og fordi det er noget at det som trækker aller flest læsere til.

Udover mine manglende ideer, går jeg også og tumler med en masse tanker om hvad fremtiden skal bringe for vores lille familie, og især for mig. Jeg har nemlig kun et halvt år tilbage af min uddannelse når jeg vender tilbage, og derfra ved ingen hvad der vil ske. Alt dette skal der nok komme mere om senere, jeg skal bare selv have det lidt mere på plads inden. Nogle af de forandringer der kommer til at ske ligger skræmmende tæt på. Mathias skal nemlig tilbage til virkeligheden i næste uge, og så er det altså bare Nohr og jeg der skal til at finde ud af hverdagen selv.

Alt i alt så ved jeg ikke helt hvor bloggen bevæger sig hen for tiden, men mon ikke skrivekløen rammer mig igen lige om lidt. Jeg ved godt med mig selv at jeg ikke kan holde op med at skrive.

De sociale medier har både sine fordele og ulemper. Her er en liste over 10 ting som gør mig glad når jeg er online:

1) At se hvor langt gamle klassekammerater er nået.

2) Folk der skriver når de selv har gjort noget pinligt – Elsker altså god selvironi!

3) Babybilleder.

4) At der altid er gode råd at hente.

5) Når man bliver kontaktet af gamle venner.

6) Når mennesker står sammen om en sag.

7) Feriebilleder så jeg kan drømme mig langt væk til varmere himmelstrøg. (Også en af de ting jeg hader mest, det er jo aldrig mig der kan poste de billeder).

8) Når store, glædelige livsbegivenheder bliver delt.

9) At høre om begivenheder og udsalg jeg ellers ikke ville have opdaget.

10) Helt igennem fantastisk tidsfordriv.

Listen over ting der gør mig knap så glad holder vi os vist bare langt fra, men sådan er det vist med sociale medier, vi elsker at hade dem!

Jeg har altid været ekstrem dårlig til at gå på udsalg. Det er ikke fordi jeg ikke har gjort forsøget, jeg kommer bare altid hjem med en hel masse tøj, som jeg har betalt fuld pris for.

Nu har jeg jo så fået en mere end mig selv at shoppe tøj til, og der ser det helt anderledes ud. Nohr har fået flyverdragt til næste år, en masse lækkert uldtøj til resten af vinteren, og en masse lækkert tøj til både forår og sommer. Alt sammen købt med gode procenter! Ja, jeg er ret stolt af mig selv!

… Men det bliver bedre! Jeg fandt dælme også to skjorter, den fedeste t-shirt og et par sko til manden! Og så fandt jeg da også lige en kjole, et sæt med nederdel og bluse, og et par støvler til mig selv. Alt sammen til halv pris! Jeg styrer bare til udsalg nu! Og jeg har endda også regnet ud hvorfor!

Jeg har en tendens til altid at købe tøj fra de samme mærker. Jeg ved at det falder i min smag, og at kvalitet og pris er i orden. Det er ikke fordi jeg ikke interesserer mig for mode, eller for at finde noget nyt, det er bare altid lettere at gå hen hvor man kender varerne.

Problemet er bare, at når så tøjet kommer på udsalg, så har jeg jo set det mange gange i den tid det nu har hængt i butikkerne, og så har jeg også købt det jeg gerne vil have da det kom frem, eller også er har jeg nået at blive træt af det inden jeg nåede at købe det. Derfor kommer jeg altid hjem med de nye varer.

Her kommer så løsningen: Jeg gik da bare ind i nogle andre butikker end dem jeg plejer at shoppe i, og der var jeg sjovt nok ikke træt af at se på det sammen tøj igen og igen, og ejede heller ikke noget af det i forvejen. No shit Sherlock! Jeg endte med at stå og sortere i bjerget af must-haves, for finansministeren synes altså ikke at vi havde råd til at tømme butikken helt!

Det lyder som om jeg shopper hele tiden, når jeg kan nå at blive træt at tøjet mens det hænger i butikkerne. Det gør jeg ikke, men når man har sine daglige gåture, eller ærinder nede i Aarhus midtby, så ser man altså en del, og der ryger også noget med hjem engang imellem.

Når dette indlæg er udgivet, lukker jeg computeren og sætter mig på mine hænder. Der er nemlig vildt meget, lækkert børnetøj på udsalg online..

Far optræder for et tryllebundet publikum

Jeg har altid opfattet mig selv som en meget musikalsk person. Altså ikke sådan på den måde man normalt mener når man siger musikalsk. Jeg kan ikke spille nogen instrumenter (selv om jeg cirka en gang om året har store planer om at NU skal jeg altså lære det!), jeg kan ikke det der minder om godt gehør og kan ikke kende forskel på tonerne, og når jeg synger så er det vidst kun mig som nyder det. Men jeg elsker at synge! Jeg synger hele dagen, tilfældige linjer eller vers som lige falder mig ind, og jeg synger dem højt og med fuld indlevelse – og jeg lover jer, det lyder fuldstændig fantastisk i mit eget hoved. Det eneste jeg elsker mere end at synge er at fløjte. Eller det fortæller folk mig i hvert fald.
Jeg er vokset op med en far som er 2 dele menneske og 1 del sanglærke, så huset har altid været fuldt af fløjteri. Lige fra han kom hjem fra arbejde til han gik i seng om aftenen var der en næsten uafbrudt koncert fra min far, fyldt med evergreens og diverse pop/rock numre fra dengang far var dreng. Jeg har altid elsket det, selv om jeg måske udtrykte anderledes i mine sure teenageår, for det giver sgu en god stemning i huset når far hele tiden udtrykker hvor glad han er. Og den vane har jeg taget til mig. Åbenbart. Jeg lægger sgu ikke selv mærke til det, men Birgitte (og flere af mine venner og studiekammerater) fortæller mig at jeg fløjter så snart der er stilhed. Nogen gange er det da bevidst at jeg beriger folkene omkring mig med mit enorme musikalske talent, men tit lægger jeg ikke selv mærke til det før nogen gør mig opmærksom på det.

Så jeg kalder mig selv musikalsk. Nu er Nohr og Birgitte begyndt til baby-salmesang, så jeg glæder mig til vi skal være en regulær Von Trapp Familie og gå hånd i hånd i mindeparken mens vi i kor synger “Det er sommer det er sol og det er søndag”, og nyder dagen på den der måde som kun folk i gamle danske film forstår at gøre det. Jeg gør i hvert fald mit for at Nohr skal bo i et hjem fuld af sang og glade dage. Den anden aften var han godt gnaven og gad ikke rigtig andet end at råbe og skrige, så jeg placerede ham i højstolen og hev ham med ud i køkkenet så han kunne hjælpe mig med at lave mad. Det er altså for fuld musik når jeg laver mad. Jeg springer rundt, hopper og danser, og i den halve time det tager at smække maden sammen er jeg Freddie Mercury, Michael Jackson, og Kanye West rullet sammen til en person – med telefonen som band, grydeskeen som mikrofon og Nohr som mit tvungne publikum. Og selv om min optræden nok ikke ville sælge mange biletter så var Nohr helt tosset med det. Han smilede og grinede, og kiggede spændt og afventende når der var pause mellem sangene. Han sang endda med da Led Zeppelin kastede sig ud i et break fyldt med “uuh” og “aah” lyde – der var far sgu stolt over sin lille rockstjerne.

Så jeg gør mit for at Nohr selv skal blive glad for musik, og måske også endda begynde at fløjte med en dag. Min eneste bekymring er, at jeg nok er nødt til at skifte sex, drugs and rock’n’roll med ud med Lille Peter Edderkop og Se Den Lille Kattekilling når Nohr bliver gammel nok til at forstå. Ville sgu være lidt træls hvis Nohrs første ord blev fra en af de mindre børnevenlige sange i mit repertoire, som kommer frem når jeg er i mit Gangster Rapper humør. Men indtil den tid skruer jeg bare op for radioen og skråler med på alle de sange jeg kan og ikke kan.

God weekend til jer, vi ses igen næste uge.
– Far